Opslag

Tutaonana Tena Tanzania

Billede
Mine sidste par uger på Peter’s House har jeg brugt i selskab med Anne og de nye volontører, Rikke, Karoline og Casper. Det har været en hyggelig tid med både børnene, snedkerdrengene og staff, hvor jeg bl.a. har spillet en masse fodbold, hjulpet med lektier, leget med de yngste og ellers bare udnyttet den mængde swahili, jeg har lært, til en sludder hist og her. Karoline og jeg med Ajuai og Agatha Alfo og jeg sorterede grønne, spiselige blade Tre af børnene Monica, Knudi og Peter er fra årsskiftet begyndt at gå på Secondary-School, hvor de har haft en meget hård start. For det første foregår al undervisning på engelsk, hvilket er meget svært for dem at forstå – og for det andet så får de mange slag, når de klarer sig dårligt. Det resulterer i, at de ikke har lyst til at gå i skole, da de ikke forstår særligt meget og dermed bliver slået. Karoline og jeg begyndte derfor at undervise dem og to andenårselever, Maulid og Hakim, i engelsk sidst på eftermiddagen hver dag,

Farvel til fredfyldte Kipili

Billede
I skrivende stund sidder jeg i Sumbawanga og er kommet tilbage til Peter’s House efter en fantastisk måned i Kipili sammen med Sirid. Sirids forældre er kommet for at rejse rundt med hende, og jeg skal være sammen med de nye volontører på Peter’s House i 2,5 uger, inden turen går hjem mod Danmark igen. Jeg er taknemmelig over at have haft mulighed for at opleve så meget, og tiden er bare fløjet afsted. Hver formiddag har vi været med til at undervise i Cheke Chea, hvilket har været meget givende og samtidigt en udfordring, da der er mange små børn, der først skal lære, hvad det vil sige, at gå i skole. En helt almindelig dag i Cheke Chea med sang I undervisningen af børnene har Sirid og jeg med de yngste børn gennemgået tallene fra 1-10. De kan stort set alle tælle til ti, men når de skal skrives ned, så synes de, det er meget sjovere at spise kridtet frem for at skrive med det. De kan heller ikke holde koncentrationen ret længe, så de forstyrrer hurtigt hinanden. Efterhånde

Kipili er fyldt med myg og søde børn

Billede
Den store vandmængde udnyttes til rismarker her i regntiden Efter godt 2 ugers kolde og våde dage på Peter’s House i Sumbawanga, ankom Sirid og jeg i sidste uge til lune Kipili. Her er det altid varmt, også selvom store regnbyger skyller ned et par gange om ugen. Vi havde en fantastisk tur herhen, hvor vi ikke var i tvivl om, at Gud havde holdt hånden over os, så vi mødte de rigtige mennesker – både i bussen, på immigrationskontoret i en anden landsby og på vores tur på motorcykler det sidste stykke. I Kipili var medarbejderne meget imødekommende og super venlige, så det var dejligt at komme hertil, og så bliver man aldrig træt af udsigten. Lake Tanganyika Mama Pepe - vores dejlige mama Vi startede godt ud med at glemme forskellen på betydningen af klokkeslættet, hvor kl. 2 f.eks. betyder kl. 8. Så selvom vi har været i Tanzania i fem måneder, er det ikke alt, der er lige let at huske i hvert øjeblik – men det kom der et godt grin ud af.. Til gengæld er det bare